Undervisere

Lene Christensen

Mit navn er Lene Christensen.

Jeg er indehaver af AURA Akupunktur, og er passioneret omkring at guide mennesker på deres rejse mod indre heling og balance. Med en dyb forbindelse til den spirituelle verden arbejder jeg holistisk som akupunktør, Auriculo terapeut, healer samt Qiong underviser.  

Jeg skaber rum, hvor krop, sind og sjæl kan finde ro, slippe spændinger og genoprette flowet af livsenergi. Hvert møde er en kærlig oplevelse, hvor du kan mærke din egen indre kraft og finde vejen til dyb transformation.

Jeg faciliterer årligt mange forskellige events, alle sammen med tanke for indre og ydre sundhed.

Mit fokus er at støtte mennesker i deres rejse mod fysisk og følelsesmæssig balance, hvor jeg kombinerer Østens visdom, med omsorg og holistisk behandlingstilgang.

Jeg tror på, at vejen til heling starter indefra, og jeg er her for at guide dig på den rejse. Jeg mener, at alle fortjener et godt og smertefrit liv – og det er nu min dybfølte mission, at hjælpe mennesker tilbage til balance i krop, sind og sjæl.

Jeg har arbejdet med akupunktur siden 2016 og bygger hele tiden på mit portofolie og leger med nye redskaber. Sidste nye tiltag i mit holistiske hus, er gruppe-behandlingsforløb. 

Jeg glæder mig til at møde dig, i Sdr. anlæg, til en dag fuld af bevægelse.

Kærlige tanker & frisk Qi


Mød Lene til FLOW på Heden, hvor hun underviser i: 

Qigong

Tag med på en rejse ind i kroppens energi center og slip hverdagens stress.

Qigong er en gammel kinesisk bevægelses kunst, der gennem rolige bevægelser og åndedrættet, skaber flow og balance i kroppen.

Med langsomme bevægelser og meridianmassage arbejder vi på at skabe flow, åbne op for kroppens livsstrøm, løsne op for gammel, stagneret energi og invitere ny, frisk vitalitet ind, så du mærker, hvordan kroppen igen finder sin naturlige rytme og harmoni. Det hele vil bidrage til at berolige dit nervesystem og skabe en dyb følelse af velvære.

Når vi bevæger os gennem sessionen sammen, vil du opleve, hvordan Qigong ikke kun er en fysisk praksis, men også en spirituel rejse ind i dit indre og ydre energifelt.

Ved at arbejde med kroppens naturlige energi flow, vil vi skabe ro, velvære og ny frisk fornyet (qi) energi, som du kan tage med dig videre, resten af dagen.

Alle kan være med på klassen, som ikke kræver nogen former for tidligere erfaring med Qigong.

Glæd dig til en time fyldt med kropslig nærvær og glæde.


Camilla Birch

Jeg er uddannet krops- & psykoterapeut, samt certificeret traumeterapeut. Jeg ejer Hjertets Kald i Herning, hvor jeg har 1:1 sessioner, parterapi og forskellige workshops, samt gruppeforløb.

Jeg tror på, at vejen hjem går gennem kroppen og alt dens visdom.

Til Flow På Heden, vil jeg give dig mulighed for at danse dig hjem i kroppen. Det kræver ingen forudsætninger at deltage, udover lyst og nysgerrighed på fri bevægelse til lækker rytmisk musik med et bevidst skærpet fokus på temaet.


Mød Camilla til FLOW på Heden, hvor hun underviser i:

Dans med din Livskraft

Dans med Din Livskraft handler om kontakten til din egen indre Livskraft, hvorfra hele vores energisystem aktiveres. Du vil undervejs blive guidet i at holde kontakten til dit eget indre liv, så du kan træde dybere ind i din essens og udfoldelsen af din kropslige visdom. Musikken er en blanding af lette flydende toner, samt dybt og rodfæstet elektronisk musik.

Ecstatic Dance

Ecstatic dance inviterer dig til nydelse. Frihed. FEST. Her kan du lade dig selv slippe hovedet, og bevæge dig frit igennem musikken, som støtter din grounding og i dén grad øger din energi indefra og ud. Kom og nyd, dans, leg og LEV, præcis som det unikke individ du er. 


Betty Bettina Klaris

Mit navn er Betty Klaris, jeg er 50 år gammel og bor i Sunds. Igennem 25 år har jeg løbende uddannet mig i sammenhængen mellem krop og sind. Min erfaring er at pleje af både krop, sind og nervesystem er afgørende for at finde en god balance i livet. Senest har jeg uddannet mig i Breathwork og Traumeterapi. Denne uddannelse har været med til at binde en fin sløjfe på mine tidligere uddannelser, som blandt andet indbefatter Pædagogisk Kinesiologi, NADA behandling, Reiki Healing 1 og 2 healing, MYO - muskel- og bindevævs afspænding, EFT Tapping, samtale terapi ud fra positiv psykologi samt en lang række yoga- og fitnessuddannelser. 

I mit arbejde, behandler jeg både jeg én til én, og underviser i mindre grupper, blandt andet underviser jeg underviser på refugier for psykologer, hvor de arbejder med egenterapi og inspiration til deres virke. Til dagligt underviser jeg i yoga, pilates, dans og seniortræning i PureGym Herning. 

Det er min store passion at arbejde med mennesker. Jeg holder meget af, at få lov til at være med på rejsen, hos de personer jeg arbejder med.


Mød Betty til FLOW på Heden, hvor hun underviser i:

Yin yoga

Dette er en blid form for yoga, hvor der bruges god tid i øvelserne. Her bruges vejrtrækningen som en hjælp til at smidiggøre og tillade kroppen at give slip i bevidste stræk. Vi lytter til egen krop og gør det, som passer til os hver især. Til slut guider jeg en yoga nidra, hvor der er mulighed for at komme helt ned i tempo.

Alle kan deltage på klassen, som ikke kræver forudgående erfaring med yoga. 

 
Breathwork
Vi skal ind og mærke kroppen. Dels via shaking, hvor vi starter med at ryste kroppen blidt igennem. Derefter sidder vi og arbejder med en 3-step breathing-teknik. Hensigten er at få åndedrættet til at fylde hele overkroppen, samtidig med bevidst fokusering. På den måde får både krop og sind noget at arbejde med. Hensigten er at bringe ro i henholdsvis nervesystemet og sindet. En teknik, du vil kunne bruge på egen hånd efterfølgende. 

Alle kan deltage på klassen, som ikke kræver forudgående erfaring med eller kendskab til Breathwork.


Camilla Gaasdal

Mit navn er Camilla, og jeg har i lang tid undervist i Hot Vinyasa og Yin hos JydeYoga i sin tid. Til Flow på Heden skal vi lege og udfordre os selv med forskellige peak-poses samt sjove overgange mellem de forskellige asana's. Målet for mig er, at du som yogi, ny eller erfaren, føler dig i trygge hænder, og at du oplever en udvikling i din praksis. Vigtigst af alt - alle kan være med! 

Personligt er jeg bosiddende i Snejbjerg med mine 2 børn, 2 bonusbørn og kæreste. Jeg er uddannet civilingeniør og arbejder til dagligt som produktchef i en international virksomhed, og med en travl hverdag er min yoga praksis vigtig for mig både fysisk og mentalt – den holder mig stærk og i mental balance. 

Vi ses på måtten, Namesté


Mød Camilla til FLOW på Heden, hvor hun underviser i:

"Rise & Shine" Blid Hatha

"Rise & Shine" er en time med fundament i den blide Hatha yoga. Vi starter roligt morgenen op med en kortere meditation, hvorefter vi langsomt vækker kroppen i de klassiske Hatha stillinger. Vi flow'er langsomt og med lange stræk, hvor de enkelte stillinger holdes i 5-8 vejrtrækninger, hvilket giver god tid at arbejde i. Afslutningsvis rundes timen af med en grundig kropsskanning, hvor vi kommer hele vejen rundt. 

"Twist & Balance" Vinyasa Yoga

Denne Vinyasa klasse er præget af mere krævende stillinger, hvor vi sammen opbygger et flow med både twists og balance. I flowet holdes hver stilling primært kun 1-2 vejrtrækninger, hvilket også gør klassen krævende, men samtidig kreativ, sjov og energifyldt. Flowet opbygges i fællesskab og ender ud som en evighedsflow, hvor vi arbejder os rundt på måtten. Mon ikke også vi får sneget et peak-pose eller to ind?

Jeg glæder mig til at tage imod dig på måtten.


Zinna Lautrup

Mit navn er Zinna og jeg er 45 år. Selvom jeg kun har dyrket Yoga de sidste 6 år og undervist i knap 3 år, så har yogaen gjort en kæmpe forskel i mit liv. Jeg har fundet mere ro, er blevet fysisk stærkere, og meget bevidst om sammenhængen mellem krop og sind. Det er mit ypperste mål at give dette videre til alle, der deltager på mine yoga hold. Jeg elsker hvordan yogaens blide form kan give indre ro og totalt afslappethed, og samtidig kan den mere fysisk krævende yoga supplere med styrke og robusthed. Det er enormt vigtigt for mig at videregive, at yoga er for alle, der har lyst til at lære sin krop bedre at kende og udvikle både krop og sind. Det handler ikke om at være smidig og fleksibel, det handler udelukkende om at arbejde ud fra sit eget udgangspunkt. Jeg brænder for flow yoga, især Vinyasa, hvor jeg kan lege og være kreativ med kroppens naturlige bevægelser mellem stillingerne. 

Til dagligt underviser jeg i Reformer Pilates samt hot yoga i Træningshuset i Lind. 

Jeg ser frem til at møde dig til FLOW på Heden.


Mød Zinna til FLOW på Heden, hvor hun underviser i:

"Hips Don't Lie" Hatha Yoga

"Hips don't lie" Hatha Yoga er en klasse med fokus på dine hofter. Vi kommer til at arbejde os ind i flere af yogaens basisstillinger, som udføres i et roligt tempo, så du får tid til at komme ordentligt ind i hver enkelt stilling og fordybe dig. Hver stilling holdes i ca. 5 vejrtrækninger, derfor kan du også blive udfordret på din udholdenhed. Holdet er dog tilgængeligt for alle, da stillingerne kan tilpasses den enkeltes niveau. Vi starter med en blid opvarmning, derefter udføres den mere fysisk krævende Hatha sekvens, og til sidst afsluttes med ca. 15 min. blid udstrækning. Dette hold er til dig, som vil arbejde med hofterne, din styrke, balance og fokus. Du kan deltage både som nybegynder og øvet yogi.

"Fly & Flow" Vinyasa yoga

Fly & Flow Vinyasa Yoga er en fysisk krævende og meget dynamisk klasse. Vinyasa betyder flow, og der vil være lige så meget fokus på overgangene mellem stillingerne, som den enkelte stilling. Du vil opleve et kreativt flow, hvor vi kommer omkring nogle "flyvende" stillinger, mens vi lytter til rytmisk musik med vokal. Du vil ikke kun møde yogaens basis stillinger, men også komme omkring nogle kreative stillinger og overgange. Flowet gentages flere gange og tempoet øges gang for gang. Yogastillingerne holdes i 1-3 vejrtrækninger. Du vil få pulsen op, og blive udfordret på både din fysiske og mentale udholdenhed. Vi starter med blid opvarmning, derefter udføres den mere fysisk krævende Vinyasa del, og til sidst afsluttes med ca. 10 min. blid udstrækning. Det er en fordel at have lidt kendskab til yoga, men du kan også være med som nybegynder, hvis du har mod på lidt udfordringer.



Nanna Jespersen

Mit navn er Nanna, og jeg er i gang med min 27. rejse rundt om solen. Som menneske er jeg drevet af en dyb forbindelse til det spirituelle og en dybtgående bevidsthed. Mit kald i livet er at holde rum for andre og skabe et trygt, kærligt miljø, hvor du kan føle dig set, hørt og støttet på din egen rejse. Jeg er uddannet rejseleder, certificeret Living Yolates underviser og uddannet lærer i dansk, biologi og idræt. Inden længe kan jeg også kalde mig uddannet Yogalærer fra Hjertet fra Kirstine Stenvad.

Jeg er indehaver og skaber af WOMENTO. Et univers for kvinder som ønsker mere bevægelse, søstersind og selvkærlighed. Med en naturlig evne til at lytte og skabe et åbent hjerterum, tilbyder jeg fællesskabende, delende, healende og nærværende ydelser som skaber forbindelse mellem din krop, dit sind og din sjæl.

I mange år har jeg haft lyst til at gøre noget. Lyst til at bidrage til verden med det jeg er, og det jeg mærker. Skabe et fællesskab jeg føler og selv har manglet. Jeg har længe vidst, at noget var på vej. Et fællesskabende univers med plads til hele dig.


Mød Nanna til FLOW på Heden, hvor hun underviser i: 

Living Yolates

Oplev vidunderlig bevægelse og selvomsorg. Gennem åndedrætsøvelser, meditation, yoga, dans og pilates støttes du i at være til stede i øjeblikket, forbinde din krop, dit sind og din sjæl, give slip på det som ikke tjener dig og åbne dine kanaler for alt det nye, du har i vente. Du er ovenikøbet sikret sved på panden. Det kræver ingen erfaring at deltage. Kun dit smukke mod. Giv dig selv den kærligste pause.

Living Yolates er en helt unik bevægelsesform som kombinerer åndedrætsøvelser, meditation, dans, yoga og pilates. Åndedrætsøvelser og meditation bidrager til grounding, stilhed og vigtigst af alt, skaber det fundament for kontakt mellem din krop, dit sind og din sjæl. Dansen slipper dig fri, udfoldes gennem guidet og fri dans, og du vil med garanti opleve frihed, indre glæde, kreativitet og skaberkraft. Yoga skaber den fineste balance mellem krop og sind, og får dig til at mærke ind i din inderste kerne. Pilates giver dig muligheden for at mærke din power, styrke og passion. En fuldstændig vidunderlig kombination. Mine sessioner afsluttes i savasana, for at integrere den magiske oplevelse du guides igennem.

Soft Yolates

Soft Yolates er en blid, nærende og opladende session for dig. Gennem åndedrætsøvelser, meditation, yoga, dans og pilates bevæger vi os selvkærligt i et langsomt tempo. Giv dig selv den pause og genopladning din krop, dit sind og din sjæl fortjener. Det kræver ingen erfaring at deltage. Kun dit smukke mod. Giv dig selv den kærligste pause.


Govind Radhakrishnan 



Mød Govind til FLOW på Heden, hvor han underviser i: 

"Inner Calm in Chaos"- meditation

This guided meditation is designed to help you connect with your mind and balance your inner calm, whether at work, with family, or amidst daily busyness. These simple practices can be applied anywhere, helping you stay grounded and centred in any situation. You can commit to this practice for the next 45 days, and you will surely notice a positive difference. 

"Ground and align your aura" 

In this workshop, we will explore the essence of Yogic happiness with inner & outer self. Through a blend of physical Yogic movements, breathing exercises, and mindfulness techniques, you'll learn to maintain balance and relaxation, even amidst life's chaos. Discover how to stay grounded, align with aura & nature's rhythms, and cultivate lasting Yogic happiness, regardless of challenges. "Commit to these simple practices for the next 45 days, and you will surely notice a difference."Who can join?

These classes are open to everyone, whether you're a beginner or an experienced yoga practitioner. Taught in simple English, the classes are accessible and easy to follow. All are welcome. 


Eva Wessel

Mit navn er Eva Wessel, jeg er Somatic Movement Coach og yogalærer, grundlægger af Wessel Yoga, og en erfaren underviser med mine mange års erfaring inden for somatics og yoga. Min mission er at skabe et trygt og nærværende rum, hvor deltagerne kan udforske en holistisk tilgang til bevægelse og velvære. Med fokus på mindfulness, kropsbevidsthed og frigørelse af spændinger tilbyder jeg en praksis, hvor Less is More – mindre anstrengelse og mere opmærksomhed – er omdrejningspunktet. Wessel Yoga tilbyder en bred vifte af oplevelser, herunder skræddersyede workshops, retreats og online programmer. Gennem mine blide og mindfulde tilgang får både begyndere og erfarne elever mulighed for at finde ro, slippe spændinger og fordybe sig i deres egen kropsbevidsthed og potentiale. Med både fysiske og virtuelle tilbud inspirerer jeg følgere til en praksis, der bringer fornyet energi og fremmer både fysisk og mentalt velvære. Gennem min undervisning i Wessel Yoga inviterer jeg dig til at udforske denne unikke bevægelsespraksis og opleve en dybere forbindelse mellem krop og sind.


Mød Eva Wessel til FLOW på Heden, hvor hun underviser i:

Somatic Movement

Kom og vær med til en somatisk yoga time, hvor du får lov til at slippe spændinger, stresse af og give dig selv et kærligt pusterum. Din krop vil møde nogle behagelige og blide bevægelser, langsomhed, sansning, mulighed for at slippe det, der ikke tjener dig længere. Somatics har en lang række anvendelser, fordi det behandler hovedårsagen til de fleste muskelsmerter og spændinger i kroppen. På det fysiske plan bruges det til at behandle en række tilstande som: lænde-, nakke, hofte-, kæbe-, bækken- og knæsmerter, hyperkyphose, lordose og skoliose og meget mere. Det bruges også til at helbrede sportsskader og kropsholdnings problemer. På det mentale plan kan somatics hjælpe med at reducere stress, angst, traumer, forbedre søvnkvalitet og øge følelsen af velvære. Ved at øge kropsbevidstheden og frigøre spændinger, bidrager det også til bedre koncentration og mental klarhed. Gennem bløde bevægelser plejer vi ikke kun muskler og led, men i høj grad også bindevævet, som er det "net", der forbinder hele kroppen. En frigørelse og blødgørelse af bindevævet sammen med en frigørelse af spændinger er ofte nøglen til at kunne slippe spændinger og lindre eventuelle smerter. Efter somatics yoga praksis vil du opleve en langt større følelse af frihed og velvære i kroppen og ro i sindet. Somatics yoga er for alle uanset tidligere erfaring med yoga og andre bevægelsesformer. 

Jeg glæder mig til at møde dig. 


Janna Egholm Hansen

Mit navn er Janna, jeg er 43 år gammel og mor til to skønne piger. Siden jeg tog min første yogauddannelse for 7 år siden, er min fascination og interesse for kroppen og sammenhængen imellem krop, sind og sjæl kun vokset og vokset. 

Foruden at være uddannet yogalærer, er jeg også uddannet TOTUM kropsterapeut, senioryogalærer, Børneyogalærer, aquayoga underviser, metakognitiv stresscoach, NADA behandler, familierådgiver og traumeinformeret kropsterapeut (igangværende).

Til dagligt driver jeg HEIM - yoga, kropsterapi og coaching, hvor jeg tilbyder 1:1 sessioner, gruppeforløb og yoga. 


Mød Janna til FLOW på Heden, hvor hun underviser i: 

"Sommersmil og hjertehvil"

"Sommersmil og hjertehvil", som er en kombination af to af mine varemærker: yoga terapi og kropsterapeutisk yoga. "Sommersmil og hjertehvil" er en blid og selvkærlig klasse, hvor vi primært arbejder med det såkaldte "sociale nervesystem", herunder med vagusnerven og vores sanser. 

Klassen er for alle, og kræver ikke nogen forudgående erfaring med yoga. 


Birthe Sturm

Mit navn er Birthe Sturm. Jeg er indehaver af FLOW in body, mind & soul.

Efter rigtig mange år i fitnessbranchen er jeg landet et sted, hvor det ikke ene og alene gælder om at holde sig i fysisk god form. Da jeg for 14 år siden blev alvorligt ramt af stress og depression, gik det op for mig, at fysikken alene ikke er nøglen til et godt liv. Min gode fysik havde i mange år holdt stressen væk, men pludselig en dag var det ikke længere nok, og jeg gik ned med et brag. Hvis jeg skulle videre i mit liv, måtte jeg sadle om og fokusere langt mere på mig selv.

Efter sygemelding og 6 måneder med jobtræning fik jeg igen næsen oven vande, og jeg besluttede at mit liv skulle laves om. Jeg gik fra at være leder på langt mere end fuld tid til kun at undervise 4 timer dagligt, og min undervisning blev mere og mere drejet ind på yoga og mindfulness. Det gav mig en ro, som jeg aldrig tidligere havde oplevet, og jeg blev nysgerrig på mere. I min søgen fandt jeg klang meditation/massage, som bragte mig i en tilstand, som jeg ikke troede muligt. Det at slippe alt og bare fyldes af lyde og vibrationer, gav en fantastisk ro og balance i både krop, sind og sjæl - en ro som forplanter sig i hverdagen og hele mit liv. Mere end nogensinde mærker jeg mine behov og grænser, og jeg er blevet langt bedre til at acceptere, respektere og handler ud fra det jeg mærker i mig selv, også uden at få dårlig samvittighed.


Mød Birthe til FLOW på Heden, hvor hun underviser i: 

KLANG healing

Når du modtager klanghealing liggende eller siddende, sættes der skåle forskellige steder på og omkring din krop. Svingningerne fra skålen forplanter sig ind i alle celler i din krop, og masserer blidt så alle fysiske blokeringer bearbejdes og kroppen beroliges.

Lydene fra skålene samt universelle instrumentet bl.a. gong, vindspil, handpan og rainstick bringer dig i en meditativ tilstand, hvor du ikke kan andet end lytte til de smukke lyde.

Det at være 100% tilstede i nuet, beroliger nervesystemet, og giver hjernen en velfortjent pause, så man kommer helt ned i gear og oplever ro og stille nærvær.